Intelligente systemer

Elektriske energisystemer kobler den fysiske verden med intelligent styring, hvor den fysiske verden består af apparater som motorer, pumper, varmeapparater, kølesystemer, energilagre, computere, forbrugerelektronik, forsyningsnettet, el-produktion mv.

Optimering af energiforbrug, regulering af hastighed, tilpasning af lysstyrke, temperaturregulering, og meget mere.

Det er derfor meget mere end smarte brugerflader  og avancerede beregninger - vi får tingene til at ske i virkeligheden!

Intelligent styring er et grundelement i udviklingen inden for digitalisering og kunstig intelligens.

Elektriske energisystemer bliver derfor et væsentligt fundament i nye forretningsmodeller baseret på tjenester og indhold. 


NYHED: Se vores nye præsentationsfilm

Elektriske EnergiSystemer er et stort, vigtigt og vidtspændende emne, som fremover vil komme til at nyde stor bevågenhed også uden for snævre teknisk interesserede kredse. Der er et stort, uudnyttet potentiale, og med udgangspunkt i den nuværende danske styrkeposition kan der skabes et signifikant vækstområde i Danmark – men det kræver, at vi ved fælles hjælp skaber den opmærksomhed hos medier, politikere, studerende og offentligheden i almindelighed, som emnets betydning for vores fremtidige energiforsyning og energioptimering fortjener.

 

Det har vi gjort noget ved. I vores nye præsentationsfilm får du en forståelig, visuel præsentation, og når du har set filmen, vil du ikke være i tvivl om, at effektelektronik – det er vi altså nødt til at interessere os for – både som forbrugere, virksomheder og samfund.

 

God fornøjelse.

Partnere og interessenter

CEES skaber samarbejde på tværs mellem kompetente mennesker

fra virksomheder og universiteter, som har interesse for elektriske energisystemer og effektelektronik. CEES tager initiativer og fremmer innovation, som er baseret på synergi, tillid og fælles interesser.

Vestas Wind Systems er en dansk fabrikant af vindmøller til fremstilling af elektrisk energi. Virksomheden er førende på sit felt og den største producent i verden.

KK Wind Solutions leverer elektriske systemer til vindmøller, som kan nedbringe omkostningerne og optimere driften.

LivingPower tilbyder viden og rådgivning inden for Grøn Omstilling  - innovation, ledelse, bestyrelse, strategiudvikling. Samt intelligente løsninger inden for elektriske energisystemer.

PowerCon Embedded arbejder med vindmøller, og virksomheden har specialiseret sig i kontrolhardware

og -software.

På Syddansk Universitets Maersk Mc-Kinney Møller Institut under det tekniske fakultet arbejder forskerne blandt andet med power elektronik.

På Aalborg Universitets Institut for Energiteknologi arbejder 90 medarbejdere med forskning, undervisning og formidling inden for det energitekniske område.

På DTU Elektro arbejder 270 medarbejdere blandt andet med forskning og undervisning inden for power elektronik og energisystemer.

FIND OS PÅ

Center for Elektriske Energisystemer
Marstalvej 10
DK-6000 Kolding
Danmark